Refusionspolitik
1. Returnering af en uønsket vare
Hos ClearDrive ønsker vi, at du er tilfreds. Hvis du fortryder dit køb, kan du returnere din vare inden for 30 dage.
2. Fortrydelsesret
Ifølge dansk forbrugeraftalelov har du 14 dages fortrydelsesret. Når du handler hos ClearDrive, forlænger vi denne til 30 dage.
For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du inden fristens udløb give os besked om, at du ønsker at returnere. Det kan du gøre via vores returportal eller ved at kontakte os.
Fristen løber fra den dag, du modtager din ordre.
3. Sådan returnerer du
Ordrer leveret i Danmark
Gå til vores returportal, indtast dit ordrenummer og din e-mailadresse, vælg de varer du ønsker at returnere, og følg vejledningen.
Ordrer leveret uden for Danmark
Returportalen kan kun udstede danske returlabels og kan derfor ikke bruges til internationale returneringer. Sådan gør du i stedet:
- Skriv til kontakt@cleardrive.dk med dit ordrenummer, inden fristen udløber
- Du modtager en bekræftelse med returadressen
- Send pakken med dit lokale postvæsen, og vælg en forsendelsesmetode med track & trace
- Send os trackingnummeret på e-mail, så vi kan følge pakken
Ved internationale returneringer betaler du selv returforsendelsen. Du hæfter for pakken, indtil vi har modtaget den — derfor anbefaler vi altid sporbar forsendelse. Pakker sendt uden tracking, som ikke når frem, kan vi desværre ikke refundere.
Send ikke pakken retur, før du har fået returadressen bekræftet af os.
4. 30 dages tilfredshedsgaranti
Hos ClearDrive giver vi dig mulighed for at afprøve produktet i praksis.
Du må derfor bruge produktet i almindeligt omfang for at vurdere, om det lever op til dine forventninger.
- Gælder alle produkter købt hos ClearDrive
- Gælder også produkter, der er brugt i rimeligt omfang
- Returfragt betales af kunden — både i Danmark og i udlandet
- Gratis fragt ved køb gælder ikke ved returnering
5. Varens stand ved returnering
Ved returnering vurderes varens stand.
- Hvis varen returneres i original stand og emballage, gives fuld refundering
- Hvis varen er brugt ud over almindelig afprøvning, kan der ske en værdiforringelse
- Hvis varen er beskadiget eller mangler dele, kan refunderingen helt eller delvist bortfalde
6. Tilbagebetaling
Når vi modtager og behandler din returnering, refunderes beløbet til samme betalingsmiddel og i samme valuta, som blev brugt ved købet.
Eventuelle leveringsomkostninger ved den oprindelige ordre refunderes kun, hvis hele ordren returneres.
Hvis der er gået mere end 15 hverdage siden godkendelse af din retur, kan du kontakte os på kontakt@cleardrive.dk.
7. Skader og problemer
Du skal undersøge din ordre ved modtagelse og kontakte os hurtigst muligt, hvis varen er defekt, beskadiget eller forkert leveret, så vi kan løse problemet.
Er varen defekt eller forkert leveret, betaler vi returforsendelsen — uanset hvilket land ordren blev leveret i.
8. Reklamation
Hvis der er fejl eller mangler ved en vare, har du 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven.
Ved reklamation kan du kontakte os på kontakt@cleardrive.dk eller på telefon +45 77 17 09 70.
9. Returadresse og kontaktoplysninger
www.cleardrive.dk
ClearDrive
Dirch Passers Gade 35 1. 4.
8000 Aarhus
Danmark
CVR: 46195345
Telefon: +45 77 17 09 70
E-mail: kontakt@cleardrive.dk

